Tips til at spare på strømmen

Lys, køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er nogle af de installationer, der bruger energi i din bolig. 

Her giver vi dig en række gode fiduser til, hvordan du minimerer dit energiforbrug. 

Allerførst skal du have styr på, hvad dit nuværende elforbrug er. Gør det til en vane at aflæse elmåleren ugentligt, så du kan holde øje med, om din indsats bærer frugt.

Hvis din elregning er over gennemsnittet for tilsvarende husstande, kan det skyldes, at:

  • Ældre apparater bruger mere el
  • I har fået flere el-apparater
  • Apparaterne bruges hyppigere eller i længere tid end før, fx ved familieforøgelse
  • Hjemmet også fungerer som arbejdsplads
  • Apparaterne har højt standbyforbrug

Tjek dit strømforbrug med et sparometer

Du kan også finde dine elfråsere med et sparometer. Du kan enten låne eller købe et sparometer (også kaldet en elmåler) og tjekke, hvor meget strøm dine hvidevarer og elapparater bruger. Det kan måske betale sig at skifte dem ud.

Et sparometer viser et elapparats aktuelle elforbrug målt over tid (fx et døgn) i kWh og omregner forbruget til kroner pr. år.

Du kan også låne eller købe et sparometer, så du kan finde ud af, hvor strømslugerne i dit hus er. I vores forsyningsområde kan du låne sparometeret på bibliotekerne eller henvende dig hos vores Kundeservice.

Find flere sparetips via menuen

Interesseret i flere sparetips?

Se Energistyrelsens spareråd.